I dag d. 2. september er jeg netop hjemvendt fra en hyggelig weekendtur i Lihme i min mors sommerhus. Dorthe tog tilbage til Vejle, og de næste par dage skal jeg få lidt mere styr på denne hjemmeside samt have sagt farvel til min mormor i Aalborg.

Jeg har fået fremlejet min lejlighed, og på onsdag tager jeg til Vejle, og onsdag d. 11. september flyver jeg så med Ryanair til London Stansted, hvor jeg hopper på et tog til Sheffield. Jeg har fået lovning på et værelse i 2 dage, og forhåbentlig har jeg i løbet af de 2 dage fundet et mere permanent sted at bo...

I Tirstrup indså jeg for alvor, at dette semester ikke ville blive som de forrige. Flyet jeg skulle med var en flyvende fadbamse, og cockpittet var skummet. Kilkenny er en meget populær øl her i Sheffield, ligesom Murphy's, Carlsberg, Carling og Craft's.

Introduktionen starter torsdag d. 19. september

I dag, d. 21 september, har jeg lavet min hjemmeside helt fra bunden. Nu er jeg kommet til Sheffield, og det hele er gået aldeles storartet. Da jeg ankom til Sheffield Hallam Universitet,  blev jeg straks spottet af en studerende. Måske var det bagagen og det forvirrede udtryk i mit ansigt. Vedkommende fik arrangeret gratis transport til mit midlertidige værelse. Her mødte jeg 2 englændere, der bød på pizza, hvilket jo var ideelt.

2 dage senere havde jeg bestemt mig til, hvilken standard jeg kunne leve med, i hvilket område jeg ville bo i og hvor meget jeg ville betale. Jeg har fået et fantastisk værelse, som er i et hus, som jeg deler med 2 søde piger fra Tyskland og en herlig fyr fra Sverige. Monika fylder 25 i oktober, Kerstin er 24 og Johan fylder 24 om i november. Vi har det fantastisk sammen, faktisk er vi nok det eneste hus hvor der PT ikke er "interne problemer".

Vi har købt en telefon (0044 114 258 7870), men da Kerstin endnu ikke har mødt den eneste ene, deler vi udgifterne mellem os 3.

Tiden er gået hurtig. Jeg har mødt en masse mennesker, og det er hidtil lykkedes at holde kontakten ved lige, ikke mindst ved at gå i byen sammen med dem. Vi har, festet næsten hver aften, hvilket jo er en fantastisk måde at lære hinanden at kende på. Der kommer snart billeder fra nogle af disse "Gamston Road Parties", eller "The Oval Office", som Johan og jeg har døbt det.

Mandag d.16. september var jeg i London i 3 dage sammen med AC (Anne-Claire) fra Frankrig. Hun har arbejdet som city-guide i London (très bien), så vi udnyttede de 3 dage maximalt.

I London fandt vi et billigt hostel i centrum, tæt ved Oxford Street, så selvom der var strejke i Londons undergrundsbane, kom vi nemt omkring. Faktisk var det godt, for så fik jeg set mere af London. Som det fremgår af billederne så jeg Picadelly Circus med Carlsberg reklamerne. Jeg er mere patriot end nogensinde - Carlsberg, B&O, Dannebrog, Trip-Trap, Dan Dryer, Arla Foods (selvom æren skal deles med Sverige nu) og mange andre.

Bemærk Carlsberg reklamen i baggrunden :-)

I Harrods fik jeg stillet 6 ekspedienter til rådighed, så derfor forlangte de 250 DKK for en deo-stick (tag den!).

Vi var også til musical, hvor vi så ABBAs Mamma Mia. Det var helt fantastisk, men desværre er næsten alle mine billeder fra forestillingen dårlige.

(Klik én gang på billedet for at få det forstørret) Jeg blev lidt skuffet over Big Ben. Han er faktisk ikke særlig "bigger" end mig. London Eye kan anes i venstre baggrund.

Buckingham Palace.

En australier som vi mødte i klubben under vores hostel. Netop som jeg troede jeg var den eneste dansker, greb jeg mig selv i at falde ind i "... og dem som vi kender. Skååååååål, Skåååååål." Bagerst i lokalet sad en gruppe på 50 danskere. Da jeg hejste glasset som traditionen nu byder i slutningen af sangen, blev jeg spottet, og glæden var gengældt. Ikke mindst da en gruppe tyskere, der sad imellem os og den danske gruppe, tog udfordringen op og begyndte at synge tyske drikkesange. Da der blev sunget "Deutschland, Deutschland, alles ist vorbei, tav jeg dog. Efter 5 dage i England skulle jeg nødig ligge mig ud med 50 fulde tyskere.

I London er de åbenbart vant til turister fra kontinentet, for ved alle fodgængerfelter er der malet på vejen, til hvilken side man skal kigge - genialt. Det ville være dejligt, hvis det også var her i Sheffield. Netop som jeg lærte huskereglen med, at man skal tænke modsat af hvordan man ville tænke, hvis man skulle krydse en vej i Danmark, bliver jeg i tvivl om hvad der er det modsatte. Konklusion: Jeg krydser så vidt muligt kun vejen, når jeg ingen biler kan se - overhovedet.

Tower Bridge.

Westminster Abbbey.

Den sidste lørdag i september var vi på Sheffield Uniteds stadium, som ligger ca. 500 m. fra vores hus. Sheffield har 2 klubber i 1. division, Sheffield United "Blades" er højt placeret, mens Sheffield Wednesday "The Owles" ligger i bunden. Billetten kostede £ 18, ca. 220 DKK, hvilket er typisk for en 1. divisions kamp. En billet til Premier League kampe er typisk på £ 45, ca. 540 DKK. Billetten var dog alle pengene værd, da de 17.000 (!) tilskuere skabte en fantastisk stemning. Johan og jeg fik udvidet vores ordforråd, men det er nok mest egnet til fodboldkampe og bodegaer. Vi spillede mod Allan Nielsens Watford, og efter blot 10 minutter scorede vi det første mål. Desværre opdagede dommeren ikke, at en Watford-angriber praktiserede et lille skuespil i vores straffesparksfelt, hvilket førte til en udvisning af en Blades-forsvarsspiller samt et straffespark til Watford. Blot 3 minutter senere udnyttede Watford forvirringen og lukkede kampen 1-2. Det er vist overflødigt at nævne, at stadionet sydede og kogte. Jeg har aldrig set så stort et politiopbud, og sammen med de øvrige sikkerhedsfolk vil jeg tro der var omkring 600, inklusive en del politiheste. Vi havde heldigvis rigtig mange chancer, så kampen var virkelig spændende. Vi sad tæt ved fanklubben, som vist får de danske fanklubber til at blegne ved siden af, så vi kunne hurtigt synge med på deres slagsange.