Far var på besøg i 4 dage, og det var virkelig hyggeligt. Han lærte Kerstin, Monika og Johan at kende, og Monika sørgede for at han fik stempelkaffe (han var ikke så tosset med min instant coffee...). Inden Monika gøres til en helgen skal det dog nævnes, at hun også er den, der ødelægger mine stempelkander - til 10 kroner stykket.

Han var med til min volleyball-træning, og vi mødtes flere gange i byen, hvor vi var op pub, pub og atter pub. Det er trods alt noget af det bedste England kan byde på. Han bød også Jette og mig på frokost, og den sidste aften, hvor vi var på en restaurant i den gode ende af skalaen, var tjeneren én af mine klassekammerater, og hun lovede at tage noter den uge vi tog til Dublin. Grundet det tunge slang og SMS-agtige forkortelser var de dog komplet uforståelige.

Dette billede er taget på Sheffield Train Station, lige før far tager hjem. Senere i december tog jeg til volleyball turnering ud for London, hvor alle Englands unversiteter skulle konkurrere mod hinanden. Vi stillede op med et damehold og to herrehold, ét i A- og ét i B-rækken. Vi havde en fantastisk tur, og vi kvalificerede os til finalen i Leeds i februar 2003. Jeg spillede volley som jeg aldrig havde spillet før, og mine blocks og smash fik da også en stor del af æren for vores sejre. Desværre har jeg hverken før eller siden kunne finde den stil frem igen, men så har jeg da noget at kigge tilbage på.

Det er mig med de blå knæbeskytter.

I december havde jeg den pige til middag, som var så venlig da jeg kom til Sheffield, og hun blev budt på al mulig lækker mad.

I slutningen af december tog vi 11 afsted til Dublin. Dette kan I læse mere om på den engelske side. D. 21 december overraskede jeg Dorthe i Vejle, dagen før hun troede, hun skulle hente mig i Tirstrup. Jeg lånte svigerfars nøgle, og BANG, så stod jeg i hendes stue - hi hi...

Juleaften holdt jeg i Sønderborg, hvor jeg fik den længe savnede julemad.

Fra venstre mod højre er det min lillesøster Malene, lillebror Peter og deres fætter Mads.

Derefter blev der danset om juletræet. På billedet ses min (ikke onde) stedmor, Helle. Hun kan umuligt være ond, for når far er allerværst, er hun min nærmeste allierede. Og ja far, du kan være slem, men det har vi vidst nævnt for dig et par gange.

Far stod for uddelingen af gaver, hvilket han klarede fint.

Kort tid efterkiggede julemanden forbi, men på det tidspunkt var flere af gaverne allerede delt ud, så han må have været forbi tidligere på dagen. Jeg kan ikke helt vænne mig til at min lillesøster er begyndt at få former. Mine venner fra Sheffield siger hun ser godt ud, og som storebror vidste jeg ikke helt om jeg skulle være stolt eller fortælle dem, at de skulle holde sig fra hende og at hun er MIN søster. Jeg vælger dog at give dem ret og være stolt.

Efter jul tog jeg til Viby, hvor mormor kom på besøg.

Kjeld tændte op i pejsen, og der blev sat guf på bordet. Alt det julemad og slik ødelagde totalt den form, jeg havde fået oparbejdet i England, men til sommer får jeg forhåbentlig gjort noget ved det.