Det var et helt rum dedikeret til Kylie Minogue, med hendes musikvideoer kørende i baggrunden. De havde ansat én af hendes dansere til konstant at stå at danse inde i rummet, han gjorde sig dog ikke fortjent til at komme med på dette billede. De tyske piger her i Sheffield kalder hende Geili Kylie, og Kylie er ganske vist ikke særlig høj (1,54 m), men hun har jordens mest omtalte numse.

Jeg blev chokeret over, hvor lav Hugh Grant er, men mine værelseskammerater siger, at alle ser sådan ud ved siden af mig...

Nu er 007 ikke engelsk agent for ingenting, og der var selvfølgelig også skulpturer af ham spillet af hhv. Brosnan og Connery, sidstnævnte med en Vodka Martini, shaken not stirred.

I dag torsdag d. 10. oktober har jeg haft fri hele dagen. Vores vaskemaskine gik i stykker i går, så her til morgen blev jeg vækket af en reparatør, som skulle se på maskinen. Klokken 13:30 blev jeg vækket igen, da han nu havde købt en ny pumpe. For groft. Det ligner ikke noget at komme før klokken 16 på en fridag! Igen var jeg den eneste, der vågnede, resten snorksov.

Inden jeg tog af sted fra Danmark var jeg til et fantastisk bryllup i Testrup. Min fætter Rasmus skulle giftes med Nana, og hele familien var samlet til et brag af en bryllupsfest. Jeg håber i øvrigt de havde en ligeså god dag som jeg havde.

Sidste gang jeg var til bryllup var for 15 år siden, så det var en stor oplevelse denne gang. En uge efter brylluppet ringede min danske ven Carsten fra Italien. Vi tog til Italien sammen i '99 for at arbejde et halvt år der, men han mødte en dejlig italiensk pige Sara, og de har boet sammen siden. Han læser på universitetet i Firenze, og bor i Pistoia et stykke uden for Firenze. Han havde friet et par dage forinden, og de skal giftes i april!!! Han tilbød mig at være forlover, hvilket jeg er utrolig beæret over. Jeg glæder mig meget til at komme af sted, og selvom det er 2 uger inden afleveringen af min Bachelorafhandling, har jeg allerede sagt ja tak til invitationen. Så Dorthe og jeg kommer alligevel ud at rejse, selvom der ikke blev plads til det i dette års sommerferie. 

Tilbage til England. Da jeg var i London, blev der også tid til at se "The City", som er Londons (og ikke mindst Europas) finanscentrum. Man kunne måske endda argumentere for at det er verdens finanscentrum. Nu er jeg jo ikke økonomistuderende for ingenting, så vi tog os tid til at se The London Stock Exchange, Bank of England og Lloyd's. Jeg fik taget et billede foran børsen, men pga. genspejling blev det ikke så godt. Det var i øvrigt pudsigt at gå rundt i "The City". Hele gaden var proppet med forretningsfolk - masser af jakkesæt, kvinder i mørke nederdele og alle med den obligatoriske mobilos. Vi spiste på en pub ved siden af Bank of England, som overraskende nok havde nogle rigtig gode tilbud på diverse retter. Vi var nok de eneste som ikke var iført jakkesæt.

En anden ting jeg har funderet over siden jeg kom til England er ligheden med Amerika. Englænderne har en umættelig trang til at skilte om alt! Hvis man løber toer for bøger, og desperat har brug for at læse noget, kan man med fordel gå rundt i f.eks. Sheffield og læse de tusindvis af skilte om regler, påbud, råd, informationsskilte osv.

De har også et direkte hysterisk forhold til sikkerhed. F.eks. kan man ikke bruge barbermaskiner og hårtørrere på badeværelset, da man ikke må have stikkontakter i badeværelset. De er overdrevet nervøse for ildebrande, og skal man gå fra et lokale til et andet på universitet skal man typisk åbne et sted mellem 10 og 20 tunge branddøre. Og med det enorme antal studerende der er på universitetet her i Sheffield (der er endda 2 universiteter, det andet dog en anelse mindre), bliver der holdt en del døre for hinanden og brugt en del tid på at gå få hundrede meter.

Ordet "cheers" bliver brugt ligeså ofte som "prunto" og "prego" i Italienj til sammen. Det bliver brugt som tak, farvel, skål, ja faktisk er det kun fantasien der sætter grænser for hvornår man kan bruge det. Så hver gang man skal gennem en doer på uni, siger man cheers hvis man holder døren, døren bliver holdt for en, man venter eller andre venter på man går igennem de i øvrigt irriterende smalle døre. Jeg skal gå sidelæns gennem dem, samtidig med at jeg bukker hovedet. Forestil Jer at der bliver brand. Jeg ville slå mig selv bevidstløs mod den første den bedste dørkarm.

Når det kommer til koldt og varmt vand er englænder håbløs gammeldags. Det er sjældent at man finder en hane, der både giver koldt og varmt vand. Resultatet er at man enten skolder sine hænder eller fryser dem under vandet. Kun bruseren har monteret en elektrisk termostat, så man ikke skal hoppe fra en varm stråle til en kold hvert sekund.

Med hensyn til mine fag, ligger det nu fast, at jeg laeser foelgende 3 fag:

Alle 3 fag er for "Final Year Students", dvs. 4. aars studerende, men niveauet er heldigvis tilsyneladende ikke hoejere end 3. aars fag paa Handelshoejskolen i Aarhus. De to foerste fag laeser jeg sammen med mine vaerelseskammerater Johan og Kerstin, i det sidste har jeg forlaesninger med en svensk pige, som jeg kender gennem Johan, men oevelsestimerne er jeg den eneste udvekslingsstuderende. Det er baade godt og skidt. Mine engelske studiekammerater er typisk to-tre aar yngre end mig, da man typisk afslutter sin uddannelse som 21 eller 22-aarig. De har en meget begraenset viden om verden uden for Sheffield Hallam Universtiy og Sheffields natteliv, hvilket goer deres diskussioner i klassen ret ensidige. Men de er heldigvis vaeldig flinke, og jeg forstaar da stoerstedelen af, hvad de siger, paa trods af deres dialekt, der tenderer den ret berygtede Manchester-dialekt.

Derudover har jeg ogsaa tysk undervisning. Vi blev delt op paa 5 niveauer, men da jeg er den eneste paa niveau 5 i dette semester, skulle jeg deltage i undervisningen hos niveau 6, der normalt kun er for folk, der har arbejdet mindst 1 aar i Tyskland. Min foerste undervisningstime var i gaar, d. 9 oktober, og vi var 4 inklusiv laereren, saa jeg fik daelme etwa deutsch gesprochen! De 2 andre "studenrende" var henholdsvis en mandlig college-laerer paa 50 som underviser i tysk og en kvinde i fyrrerne, som har boet i Tyskland gennem laengere tid. Min laerer er fra det sydlige tyskland, saa jeg fik min sag for. Men det var skoent alligevel. Lidt udfordringer i det daglige er aldrig af vejen. En anden god ting ved undervisningen paa niveau 5 og 6 er, at de som de eneste ikke har obligatoriske laererboeger. Vi (dvs. her i starten mest laereren) vaelger selv vores tekst, saa der bliver masse af aktuelt stof som f.eks. avisartikler.

Derudover har jeg ogsaa "English for Academic Purposes", men da min klasse hovedsageligt bestaar af asiater med et engelskniveau som en dansk 6. klasse, opgiver jeg nok det. Der skal jo ogsaa vaere tid til sport, de andre fag, fester og alt det andet sociale. (Ja, det er nu opgivet. Jeg kom den foerste gang, niveauet var simpelthen for ringe pga. alle kineserne)

Jeg er begyndt at spille volleyball og basketball. Det foerste for at min faetter Jesper og jeg kan sparke r.. til sommer, og det andet for at jeg slipper for at skulle svare nej paa det daglige spoergsmaal "spiller du basket?". Nu kan jeg sige JAAAAAAAA! for f.....! Og ja, for at kunne give min bror Peter lidt modstand.

Derudover har jeg et haab om at komme i traeningscentret 2 gange om ugen.

Onsdag d. 16 kommer min lillebror Peter paa besoeg. Det glaeder jeg mig meget til, ikke mindst fordi jeg snart er den eneste, der ikke har haft besoeg. Han bliver i 5 dage, saa der bliver god tid til at se en masse. Mon ikke der bliver holdt en lille fest mens han er her? Det kan ikke udelukkes.

I dag mandag d.21. er jeg tilbage paa skolebaenken. Min bror Peter tog hjem i gaar efter 5 herrefede dage! Johan, Jean Michelle og jeg hentede ham i Manchester Airport, og da vi kom hjem saa vi England-Makedonien spille 2-2. Derefter blev der spillet pool paa et snusket, men billigt vaertshus, samt poker den halve nat, hvor Peter ganske imponerende blankede franske Alex af (respekt). Torsdag tjekkede vi centrum ud med Alex, og der blev selvfoelgelig spillet yderligere en omgang pool. Om aftenen var vi 11 fra den "haarde kerne", som tog paa vietnamesisk nudel bar, og derefter en cappucino paa vores stamcafé Malibu, som drives af den karismatiske Ali. De foelgende dage blev der spillet en masse basketball. Vi skulle begge lige ind i rytmen, saa fredagens basket var ikke videre imponerende, men loerdag morgen kom vi staerkt igen... Vi startede dog med at komme 1/2 time for sent pga. lettere hovedpine, men for daelen hvor vi koerte med klatten. Om nogle uger skulle der gerne komme nogle gode billeder fra de seneste dage, men der er stadig mange billeder tilbage paa mit kamera. (De er nu kommet. Se f.eks. november og den engelske del af denne hjemmeside)

 Fredag holdt vi stor fest. Ide'en var, at vi traengte til at moede nogle nye mennesker, saa vi inviterede lidt ekstra. Det skulle dog hurtigt vise sig, at rygtet havde spredt sig! Ingen ved til dato hvor mange der kom, men et godt bud ville vaere ca. 15 nye ansigter plus alle de gamle, saa alt i alt var der vel en 30-35 stykker gennem huset. Heldigvis tog nogle videre i byen lige inden der kom flere til, saa selv om de fleste maatte staa op som til en anden reception, gik det lige mht. pladsen. Det lokale supermarked havde mine favorit oel paa tilbud (Caffrey's), men der er en ting jeg ikke forstaar... Jeg er sikker paa, at vi koebte 2 kasser... Naa, men det gik da hverken vaerre eller bedre end at vi tog til fest igen loerdag hos de tyske piger, saa da vaekkeuret ringede soendag morgen, var der ikke vild jubel. Vi fik dog taget os sammen og gik ind til traeningscentret i byen! Vi havde aldrig overlevet de 2 1/2 times styrketraening hvis vi ikke havde moedt adskillige fra weekendens fester. Paa den maade kunne vi have ondt af hinanden, samtidig med at der blev lagt kraefter i. Efter en staerk omgang chili-, karry-, paprika- og hvidloegsanretning koerte vi til Manchester, hvor jeg maatte tage soergelig afsked med Peter. Snoeft! Men Peter: Tak for nogle herrefede dage, med masser af mandehoerm, Eminem og M! blade. Westside!

Jeg skulle hilse dig fra alle pigerne, ikke mindst fotomodellen du forfoerte i loerdags med den overlaekre pizza. For ikke at naevne den franske pige.... Alle var meget imponeret over dit engelsk, og ikke mindst manglen paa den klassiske dansk-skole-dialekt - BUMSCHAKA!